FULDBRUGSPRØVEREGLER

1. FULDBRUGSPRØVENS FORMÅL

Fuldbrugsprøven er for den veldresserede, alsidige og nervefaste stående jagthund, der på baggrund af to dages afprøvning inden for hovedområderne SKOVARBEJDE, VANDARBEJDE og MARKARBEJDE har mulighed for at dokumentere sit værd som alsidig stående jagthund.

Prøven er tilrettelagt sådan, at den i videst muligt omfang viser en veldresseret, alsidig og nervefast stående jagthunds praktiske færdigheder.

En præmiering på fuldbrugsprøve viser, at hunden har de fornødne evner og har modtaget den fornødne dressur til at være en stabil og effektiv hjælper i forbindelse med praktisk jagtudøvelse, hvilket kan medvirke til at vejlede specialklubberne i deres avlsarbejde.

 

2. ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

2.1. Prøvernes afholdelse Fuldbrugsprøverne afholdes af Stående Jagthunde i Danmark (SJD). Prøverne administreres af et underudvalg nedsat af SJD, Fuldbrugsprøveudvalget (FUV). Prøverne, hvorpå der fældes fugl, afvikles under overholdelse af lov om jagt og vildtforvaltning og tilhørende bekendtgørelser, herunder med nødvendige dispensationer efter jagttidsbekendtgørelsen.

FUV inviterer prøveledere og dommere. Udenlandske dommere skal være godkendt af Dansk Kennel Klub (DKK). Prøvelederen leverer apporteringsemnerne. Der benyttes veloptøet jagtbart/regulérbart fuglevildt og/eller tamduer samt veloptøede ræve ca. 5-7 kg og af god kvalitet.

2.2. Adgangskrav og mødepligt

Adgang til prøverne har alle stambogsførte stående jagthunde, som opfylder følgende adgangskrav:

  • Har opnået 1. eller. 2. præmie i åben klasse eller brugsklasse på anerkendt markprøve.
  • Har opnået 1. præmie i 400 meter remarbejde på 3 timer gammelt spor på anerkendt dansk schweissprøve i henhold til Dansk Kennel Klubs Schweisshundeudvalgs Schweissprøveregler. Hunden kan kun 2 tilmeldes til afprøvning i rapportering, hvis hunden på den samme schweissprøve, hvor den opnåede 1. præmie i remarbejde, også har opnået 1. præmie i rapportering.
  • Har bestået DJU´s apporteringsprøve eller vand/slæb/apportering og/eller Danmarks Jægerforbunds udvidede apporteringsprøve.

Udenlandske hunde kan deltage under forudsætning af, at de opfylder tilsvarende nationale adgangskrav.

Deltagelse på fuldbrugsprøve kræver endvidere, at føreren er medlem af en af følgende organisationer: Danmarks Jægerforbund, Dansk Kennel Klub (DKK) eller en specialklub under SJD. For udenlandske førere kræves medlemskab af en af ovenstående organisationer eller tilsvarende national organisation.

Hundens stambogscertifikat, ejerforholdsattest og vaccinationsattest skal medbringes på første prøvedag som dokumentation for, at hunden er startberettiget.

Hundeførerne har pligt til at møde begge dage og fuldføre prøven, uanset om hunden har mistet muligheden for at blive præmieret på fuldbrugsprøven. Ved udeblivelse indberettes hundeføreren af prøvelederen til FUV, som afgør, om sagen skal indberettes til SJD i henhold til reglerne i Fælles Markprøve Regler (FMR).

Hundeførerne skal ved deres tilmelding acceptere, at hundens resultater (karakterer og point) efter prøven bliver offentliggjort på FUV’s hjemmeside.

2.3. Tilmelding

Årets fuldbrugsprøver annonceres på FUV’s hjemmeside www.fuldbrugsproeve.dk og på SJD’s hjemmeside. Tilmelding til prøverne sker på DKK´s hundeweb.

FUV bestemmer under hensyn til terrænforhold mv., hvor mange hunde, der højst kan deltage på hver enkelt prøve.

Er en prøve overtegnet, kan FUV beslutte at fordele overtallige hunde på de andre prøver under hensyntagen til det maksimale antal deltagere, der kan være på de respektive prøver. Fordelingen sker ved lodtrækning. En hundefører kan afslå at deltage på en således anvist prøve., og i så fald tilbagebetales tilmeldingsgebyret.

 

3. REGELGRUNDLAG MV.

Bedømmelsen på fuldbrugsprøven er underlagt FMR, medmindre fuldbrugsprøvereglerne angiver et andet bedømmelsesgrundlag.

SJD administrerer og fortolker Fuldbrugsprøvereglerne. Regelændringer kan ske efter forslag fra FUV som anført i FUV’s kommissorium og med SJD’s godkendelse.

 

4. DIVERSE BESTEMMELSER OM PRÆMIERING MV.

For at en hund kan opnå præmiering på fuldbrugsprøven, skal den have haft en jagtbar situation med selvstændig stand for jagtbart vildt.

En hund, der ikke har vist rejsning af fasan, agerhøne eller skovsneppe, kan ikke opnå 1. præmie. Bemærkning om manglende rejsning af fasan, agerhøne eller skovsneppe skal påføres hundens prøvebevis.

For at en hund kan opnå præmiering på fuldbrugsprøven, skal den have fundet og bragt/apporteret alt vildt og øvrige apportemner, som er fældet og beordret apporteret, eller som er udlagt eller udkastet. Bemærkning om manglende apportering(er) skal påføres hundens prøvebevis.

Dommeren skal inden udkast eller udlægning af apportemner sikre, at disse ikke er beskadiget, og dommeren skal nøje kontrollere det hjembragte vildt efter hver apportering, idet en hund ikke kan opnå præmiering på fuldbrugsprøven, hvis den beskadiger et apportemne.

En hund, der nægter at avancere eller nægter at gå i vandet, kan ikke præmieres på fuldbrugsprøven. Bemærkning herom skal påføres hundens prøvebevis.

I fagene SKOVSØG, APPORTERING AF 3 EMNER og VANDARBEJDE skal en hund, der ikke deltager i prøven, på selve prøvedagen afprøves i fagene på de pågældende baner, før første deltagende hund startes på banen.

 

5. KARAKTER- OG POINTSYSTEMET

Afprøvningen omfatter følgende tre hovedområder:

  •  SKOVARBEJDE (se nærmere afsnit II, A)
  • VANDARBEJDE (se nærmere afsnit II, B)
  • MARKARBEJDE (se nærmere afsnit II, C)

Disse tre hovedområder er opdelt i forskellige fag, som bedømmes hver for sig.

Hvert fag på fuldbrugsprøven er tildelt et fagtal (1 - 5). Dette fagtal, som er en konstant faktor, er udtryk for den vægtning/værdi, de enkelte fag tillægges. Fagtallet ganges med den opnåede karakter, hvorved hundens samlede antal point i det pågældende fag fremkommer.

Karakteren 4 gives for den præstation, der helt lever op til reglernes krav. Arbejdet har fuld jagtlig værdi.

Karakteren 3 gives for den præstation, som med få mangler lever op til reglernes krav. Arbejdet har god jagtlig værdi og indikerer, at hunden oftest løser opgaven tilfredsstillende.

Karakteren 2 gives for den præstation, som er behæftet med ikke ubetydelige mangler i forhold til reglernes krav. Arbejdet har nogen jagtlig værdi men indikerer, at hunden til tider ikke løser opgaven tilfredsstillende.

Karakteren 1 gives for den meget mangelfulde præstation. Arbejdet indeholder dog så mange elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes som helt uden jagtlig værdi.

Karakteren 0 gives for den uantagelige præstation, der på ingen måde opfylder reglernes krav. Hundens arbejde er uden jagtlig værdi.

Streg (-) gives i tilfælde, hvor hunden ikke bliver eller ikke har haft mulighed for at blive afprøvet i et fag. Dette kan kun være tilfældet i fag under hovedområdet MARKARBEJDE samt i faget RAPPORTERING, medmindre hunden ikke er nået frem til enden af schweiss-sporet.

Det skal anføres på prøvebeviset, hvis en hund har måttet trækkes fra videre afprøvning på grund af en skade.

 

6. GENEREL RETNINGSLINJE FOR BEDØMMELSEN

Det skal understreges, at fuldbrugsprøven ikke er en konkurrence med de øvrige deltagende hunde, men en jagtprøve. Ved bedømmelsen i de enkelte fag skal der lægges afgørende vægt på den jagtlige relevans af hundens arbejde.

II. FULDBRUGSPRØVENS HOVEDOMRÅDER OG FAG

A. HOVEDOMRÅDE: SKOVARBEJDE

A.1. RÆVESLÆB og APPORTERING/AFLEVERING AF RÆV

Ræveslæbet har en længde på 300 m med knæk ved ca. 100 m og 200 m. Slæbet lægges i skov eller skovlignende område, sådan at hunden skal arbejde selvstændigt uden støtte fra sin fører.

Før hunden startes, udpeger dommeren for føreren startområdet, som skal være ca. 20 meter i diameter med startstedet (anskudstedet) i midten. Føreren skal blive i startområdet under hele afprøvningen.

Hunden startes herefter på startstedet, og føreren må følge med hunden, eventuelt med line, inden for startområdet, dvs. ud til ca. 10 meter fra startstedet. Herefter skal hunden udrede slæbet og apportere og bringe ræven uden førerens indgriben. Når hunden vender tilbage med ræven og er synlig for føreren, må føreren tilkendegive sin position med armbevægelser, og når hunden er i nærheden af startområdet, må føreren desuden opmuntre hunden med ord. Hvis hunden lægger ræven på jorden, må føreren dog intet sige, før hunden har taget ræven op igen.

Det fag, der kaldes RÆVESLÆBET, omfatter hundens arbejde, fra den slippes på slæbet i startområdet, og indtil den har bragt ræven tilbage i startområdet.

Det fag, der kaldes APPORTERING/AFLEVERING, omfatter den del af hundens arbejde, der begynder, når den har bragt ræven tilbage i startområdet.

Vejledning til faget RÆVESLÆB:
Veloptøede ræve, der har været nedfrosset, kan anvendes. Der skal anvendes ræve af god kvalitet og nogenlunde ens størrelse, og vægten skal være ca. 5-7kg.

Afstanden mellem de enkelte slæb skal være mindst 60 m.

Der bør til hvert hold være knyttet to slæblæggere for at fremme prøvens afvikling (og slæblægning er en fysisk krævende opgave). Dommeren og slæblæggeren skal aftale intern kommunikation ved hjælp af walkie mobiltelefon. Når slæblæggeren har lagt ræven fra sig, fortsætter han eller huntalkie eller ligeud mindst 15 m og skjuler sig. Slæblæggeren skal fra sit skjul kunne se hunden, når den er ved ræven.

Det skal understreges, at det ikke er hundens evner på spor, der skal bedømmes i dette fag. Opgaven er en apportering over lang afstand, hvor hunde n støtter sig til det kraftigt færtgivende slæb. Støder hunden vildt på sin vej frem til ræven, er det acceptabelt, hvis den kort forfølger dette, men den skal selvstændigt vende tilbage uden førerens indgriben og fuldføre opgaven.

Hvis hunden vender tilbage til startområdet uden ræven, men uden at slæblæggeren har rapporteret til dommeren, at hunden har været ved ræven og forladt den igen, er det vigtigt, at hunden får tid til og mulighed for selv at optage slæbsporet igen uden førerens indgriben. Sker de tte ikke, må føreren sætte hunden på slæbet igen, og først da sker der fradrag i karakteren, jf. nedenfor.

Slæblæggeren skal omgående rapportere til dommeren, hvis hunden har været ved ræven og forladt den igen. I så fald afbrydes hundens afprøvning på ræveslæb, og hunden har dermed mistet muligheden for at opnå præmiering på fuldbrugsprøven.

Der gives karakter i dette fag efter følgende retningslinjer:

Får hunden tab og selv vender tilbage til eller må kaldes ind til føreren, sættes den på slæbsporet igen, og der fratrækkes et karakterpoint. Hvis det gentager sig, sættes hunden på ny på slæbsporet, og der fratrækkes i alt to karakterpoint. Klarer den ikke at nå frem til ræven tredje gang, afbrydes afprøvningen, og hunden får karakteren 0 og har dermed mistet muligheden for at opnå præmiering på fuldbrugsprøven.

At hunden på vej tilbage med ræven skifter greb på denne, har ingen indflydelse på karakteren, hvis det sker, uden at føreren griber ind. Hvis hunden på vej tilbage med ræven deri mod lægger den fra sig (uden for startområdet) og forlader den eller ikke tager den op, afbrydes afprøvningen, og hunden får karakteren 0 og har mistet muligheden for at opnå præmiering på fuldbrugsprøven.

Vejledning til faget APPORTERING/AFLEVERING:
Føreren bestemmer, om hunden skal aflevere siddende eller stående.

Der gives karakter i dette fag efter følgende retningslinjer:

Karakteren 4 gives, hvis hunden afleverer til førerens hånd der, hvor føreren har valgt at placere sig i startområdet, før hunden er nået derind med ræven. Lægger hunden ræven så langt fra føreren, at denne skal række ud efter eller flytte sig efter ræven (men inden for startområdet), skal der fratrækkes i karakteren efter dommerens skøn, men der kan ikke gives 0.

At hunden skifter greb inden for startområdet har ingen indflydelse på karaktergivningen, hvis det sker uden indgriben fra føreren.

A.2. SKOVSØG

Et nogenlunde overskueligt skovareal skal afsøges, Hunden skal vise en grundig afsøgning af arealet i god kontakt med sin fører. Der skydes ikke under dette fag.

Vejledning til faget SKOVSØG:
Det er vigtigt, at hunden afpasser sit søg efter vind og terrænforhold. Søget skal være energisk og foregå i god kontakt til føreren. Såvel et småt og uinspireret søg som et stort og ubehersket søg, hvor føreren har svært ved at holde hunden på det anviste terræn, er uønsket.

Overdrevet råben eller brug af fløjte medfører karakterfradrag efter dommerens skøn.

A.3. FRI VED FOD (pürsch)

Føreren skal gå med hunden ukoblet ad en ca. 100 m lang forud afmærket rute, som indeholder tre knæk, og som kan følge en naturlig veksel i terrænet. Hunden skal under hele turen følge sin fører kun svagt støttet af denne og på en sådan måde, at det ikke ville genere en pürsch. Vejledning til faget fri ved fod (pürsch): Om hunden går ved siden af eller bagved føreren er uden betydning, men det skal være føreren, der bestemmer farten.

A.4. AFLÆGNING

Øvelsen gennemføres i direkte fortsættelse af faget FRI VED FOD (pürsch), hvis terrænforholdene tillader det.

Føreren efterlader hunden og skal fjerne sig ca. 100 m fra denne. Dommeren bliver hos hunden for at overvåge den. Førerens rute bort fra hunden skal tilrettelægges således, at føreren ikke er synlig for hunden. Hunden skal forholde sig rolig og tavs. Når føreren er ca. 100 m fra hunden, startes tidtagning af en hjælper, som er fulgt med føreren.

Den samlede aflægningstid er herefter 5 minutter. Når hunden har været aflagt i 2 min., skal hjælperen afgive et skud ved siden af føreren. Efter yderligere 3 minutters forløb skal føreren fløjte eller kalde hunden ind. Når den kommer frem til sin fører, skal den uopfordret eller svagt støttet sætte sig ve d denne.

Vejledning til faget AFLÆGNING:
Ved aflægning forstås her, at hunden enten ligger, sidder eller står stille, når den efterlades af føreren.

For at opnå karakteren 4 skal hunden aflægges ved tegn, evt. støttet af en hviskende kommando. Det er d esuden et krav for at få topkarakter, at hunden bliver på stedet, hvor den er aflagt. Det er uden betydning, om den skifter position (fra liggende/siddende til siddende/liggende eller stående), blot den bliver på det anviste sted.

Der fratrækkes et karakterpoint, hvis hunden kryber kort eller piber svagt, mens den er aflagt. Hvis den højlydt halser eller hyler, gives karakteren 0. Hvis den inden skudafgivelsen løber frem til føreren, gives karakteren 0. Hvis den løber frem til føreren efter skudafgivelsen, fratrækkes to karakterpoint.

A.5. RO PÅ POST

Føreren skal stå med hunden ukoblet ca. 25 m. fra en tykning, der skal være så tæt, at en hjælper, der skal kaste apportemner ud, ikke er umiddelbart synlig for hunden. Føreren skal herefter aflægge hunden, s åledes at den ligger, sidder eller står stille mindst 1 meter fra føreren. Føreren må ikke røre hunden, fra den er aflagt, og indtil føreren giver apportordre.

Ved førerens klarmelding kastes der synligt for hunden 3 stykker jagtbart/regulerbart fuglevildt eller tamduer i tykningen. Hver gang der kastes, skal der afgives et skud af dommeren eller af en anden hjælper, der står tæt ved dommeren. Skuddene skal afgiv med signalpistol og med skudarmen pegende i retning af det udkastede fuglevildt.

Hunden skal, indtil den får ordre til apportering, forholde sig tavs og rolig.

Vejledning til faget ro på post:
Hvis føreren rører hunden, efter at den er aflagt, og før der er givet apportordre, trækkes der i karakteren efter dommerens skøn. Det samme gælder, hvis hunden er urolig, halser, piber højlydt, eller hvis der kommanderes med den.

Hvis hunden knaldapporte rer, gives karakteren 0.

A.6. APPORTERING AF 3 EMNER

I fortsættelse af faget RO PÅ POST skal hunden efter ca. 1 minut under mindst mulig indgriben fra føreren apportere de under punkt A.5 nævnte tre apportemner, som hunden siddende skal aflevere til før erens hånd.

Her bedømmes hundens markeringsevne, apporteringsglæde, effektivitet, vildtbehandling og efter behov også dens dirigérbarhed.

Vejledning til faget apportering af 3 emner:
Knaldapportering, der har medført karakteren 0 i faget RO PÅ POST, har ingen betydning for karaktergivningen i dette fag.

Det er uden betydning for karaktergivningen, i hvilken rækkefølge hunden apporterer de 3 udkastede emner.

Ved overdrevet råben ell skøn. er brug af fløjte fratrækkes der i karakteren efter dommerens skøn.

Der skal ved karaktergivningen lægges vægt på, om hundens apportsøg er korrekt, dvs. om den søger for at finde vildtet.

Mister en hund effektiviteten i sit apportsøg, før den har hente dommeren afbryde t alle emner, kan afprøvningen. I så fald fratrækkes der i karakteren efter dommerens skøn, og hunden har mistet muligheden for at blive præmieret på fuldbrugsprøven.

A.7. REMARBEJDE (Schweiss)

Udredning af sporet foregår som remarbejde på et 400 m langt og mindst 3 timer gammelt blodspor.

Afprøvningen sker i det hele efter DKK’s gældende regler for 400 meter/3 timers schweissprøve.

Vejledning til faget remarbejde:
Spor med dråbeudlægning og spor udlagt med færtsko er ligestillet ved karaktergivningen.

Efter fejlfri gennemgang gives karakteren 4. Hvis hunden udreder sporet efter et tilbagekald, gives karakteren 3. Hvis hunden udreder sporet efter to tilbagekald, gives karakteren 2. Klares remarbejdet ikke efter andet tilbagekald, standses afprøvningen, og hunden gives karakteren 0 i dette fag og har dermed mistet muligheden for at blive præmieret på fuldbrugsprøven.

A.8. RAPPORTERING

Har en hund gennemført faget REMARBEJDE således, at den (med forbehold for, at den skal ende med at nå frem til dyret, jf. vejledningen nedenfor) skal have karakteren 4, 3 eller 2 for remarbejdet, kan den afprøves i rapportering på et 200 m langt spor, der er lagt i forlængelse af schweisssporet.

Afprøvningen sker efter DKK’s gældende schweissprøveregler for rapportering.

Vejledning til faget rapportering:
Alle rapporteringsformer er ligestillet ved karaktergivningen.

Ved en fejlfri rapportering gives karakteren 4. Hvis rapporteringe n først lykkes efter en omstart, gives karakteren 3. Hvis rapporteringen lykkes efter endnu en omstart, gives karakteren 2. Lykkes rapportering ikke efter to omstarter, gives karakteren 0.

Hvis afprøvningen i rapportering afbrydes efter to omstarter, sætt es hunden i rem på rapporteringsdelen af blodsporet (200 m udlagt i forlængelse af schweisssporet), og den skal herefter i remmen udrede sporet, idet den kun kan opnå karakteren 2 eller højere i REMARBEJDE, hvis den udreder sporet og finder dyret. Her anve ndes reglerne under punkt A.7. REMARBEJDE på ny.

B. HOVEDOMRÅDE: VANDARBEJDE

Vandarbejdet skal tilrettelægges sådan, at hunden fra startstedet skal svømme over dybt og åbent vand for at apportere to ænder, som er udlagt skjult i et rør/sivområde. Hunden skal endvidere svømme over åbent vand for at apportere en tredje and, som er u dlagt mellem 50 og 70 m fra startstedet. Dommeren skal sikre (f.eks. ved brug af afstandsmåler eller google maps), at afstanden til sidstnævnte and er som anført.

Hunden skal svømme over åbent vand og selvstændigt afsøge det anviste område med rør/siv, hv or to ænder er udlagt, og ænderne skal apporteres. Det udpeges ikke præcist for hundeføreren, hvor disse to ænder er udlagt.

Endvidere skal hunden dirigeres over åbent vand til det område mellem 50 og 70 m fra startstedet, hvor den tredje and er udlagt, o g denne and skal ligeledes apporteres. Det udpeges for føreren, hvor denne and er udlagt.

Det er uden betydning for bedømmelsen, i hvilket område føreren vælger, at hunden skal apportere først.

Når hunden er på vej hjem med and nummer to, kastes en and s ynligt for hunden i vandkanten samtidig med, at der afgives et skud (lægger hunden vejen over land med and nummer to, kan dommeren vælge at kaste en and synligt for hunden på land). Hunden må ikke bytte and, men skal aflevere and nummer to til føreren, og derefter skal den kastede and apporteres. Herefter sendes hunden ud efter den sidste and.

B.1 EFFEKTIVITET

Hunden skal villigt udføre opgaven og ved bevidst søg vise, at den arbejder for at finde og apportere ænderne.

Vejledning til faget effektivitet ( se også faget B.4. nedenfor):
Ved overdrevet råben eller brug af fløjte fratrækkes der i karakteren efter dommerens skøn. En hund, der ikke lader sig dirigere over åbent vand eller ud til det område, hvor den fjernest liggende and er udlagt, skal efter dommerens skøn fratrækkes i karakteren for faget.

LYDIGHED/DIRIGERBARHED og som regel også, men ikke nødvendigvis for faget EFFEKTIVITET.

Mister en hund effektiviteten, således at den ikke skønnes at arbejde for at finde og apportere ænderne, kan dommeren helt afbryde afprøvningen i VANDARBEJDE, og i så fald har hunden mistet muligheden for at blive præmieret på fuldbrugsprøven.

B.2. VANDPASSION

I dette fag bedømmes hundens villighed til at svømme samt dens svømmeegenskaber. Hunden skal villigt gå i vandet på førerens kommando og svømme ud. Om hunden springer eller går i vandet, er uden betydning for karaktergivningen.

Vejledning til faget vandpassion:
Maksimumkarakter i dette fag kan ikke opnås, hvis hunden skal opfordres kraftigt til at gå i vandet.

Søger hunden langs/i siv-/søkant i stedet for at svømme over åbent vand til en eller flere af ænderne, kan den kun opnå maksimumkarakter i dette fag, hvis den svømmer hele vejen langs kanten. Apporterer hunden alle de tre udlagte ænder uden at have svømmet over åbent vand, gives karakteren 0.

Vender hunden om på vej over det åbne vand og vender tilbage til startstedet, skal der ske fradrag i karakteren efter dommerens skøn. Kaster føreren sten eller andre genstande i vandet under afprøvningen, gives karakteren 0 i dette fag.

B.3. APPORTERING

Hunden skal, når den har markeret en udlagt ands fært, spontant apportere anden, medmindre dommeren vurderer, at føreren forhindrer dette for at gennemføre en dirigering af hunden ud til den and, der er udlagt mellem 50 og 70 m fra startstedet.

Hunden skal siddende aflevere til førerens hånd.

Vejledning til faget apportering:
Der skal ved karaktergivningen lægges vægt på, om hundens apportsøg er korrekt, dvs. om den søger for at finde ænderne.

Der skal fratrækkes et karakterpoint, hvis hunden på vej hjem med and nummer to bytter med den kastede and, jf. ovenfor.

B.4. LYDIGHED OG DIRIGERBARHED

Karakter gives ud fra en samlet vurdering af hundens lydighed og dirigerbarhed.

Vejledning til faget lydighed og dirigerbarhed (se også faget B.1. ovenfor):
Hvis føreren kaster sten eller andre genstande under afprøvningen, gives karakteren 0 i dette fag. C. HOVEDOMRÅDE: MARKARBEJDE Generel vejledning til hovedområdet MARKARBEJDE: Markarbejdet bedømmes principielt som i en brugsklasse med de nedenfor nævnte to undtagelser:

  • En hund kan ikke udelukkes fra videre afprøvning, hvis den preller fuglevildt, forfølger hårvildt, groft forstyrrer eller stjæler makkerhundens stand eller knaldapporterer.
  • En hund skal udelukkes fra videre afprøvning på dette hovedområde, hvis den mister effektiviteten.

Dommeren skal være opmærksom på, at det er af afgørende betydning for hundens resultat på fuldbrugsprøven, at den får mulighed for at vise selvstændig stand og rejsning.

Det understreges, at hundens præstation i forbindelse med jagtbare situationer indgår ved karaktergivningen i flere fag, nemlig både i fagene STAND, REJSNING, RO I OPFLUGT OG SKUD og APPORTERING.

En knaldapportering påvirker karakteren for faget RO I OPFLUGT OG SKUD og for faget LYDIGHED OG LETFØRLIGHED. Hvis fuglen bringes korrekt, kan der derimod opnås maksimumkarakter for selve apporteringen.

Under bedømmelsen på mark er det tilladt, at hunden bærer et markeringsdækken, som dækker fra midt på halsen og ned før hofterne samt på siden ned til, hvor ribbenene slutter. Dommeren kan forlange et markeringsdækken taget af, hvis dækkenet skønnes at have en dressurmæssig virkning på hunden.

Om de enkelte fag gælder i øvrigt følgende:

C. 1 EFFEKTIVITET

Bedømmelsen af hundens effektivitet er en samlet vurdering, hvori bl.a. indgår hundens sikkerhed i og evne til at finde jagtbart vildt til jægeren, herunder særligt at sætte agerhøne, fasan og skovsneppe samt følge op på løbende agerhøne, fasan eller skovsneppe enten før eller efter stand. I bedømmelsen indgår endvidere bl.a. stødninger af særligt agerhøne, fasan og skovsneppe, gentagne stande uden påvisning af vildt samt forbigåelse af agerhøne, fasan og skovsneppe.

På vildtrige terræner skal dommeren være opmærksom på, at hunden, når den har mærket og trækker på en bestemt fugl, kan forbigå andre fugle, som den således ikke har mulighed for at udnytte og derfor ikke skal lastes for.

Hvis en hund groft forstyrrer eller stjæler makkerhundens stand, skal der fratrækkes i karakteren for dette fag.

C.2. SØG, FART OG STIL

Bedømmelsen skal ske ud fra de enkelte racers særkende.

C.3. RESPEKT

Al respekt for vildt og husdyr – det vil sige også respekt, der vises uden tilknytning til en jagtbar situation – indgår ved karaktergivningen.

Vejledning til faget respekt:
Spontan respekt vægtes karaktermæssigt højere end respekt forlangt af føreren ved dennes brug af fløjtesignal eller anden kommando.

Det er uden betydning for karaktergivningen, om hunden står, sidder eller ligger ned, når den viser respekt.

C.4. STAND

En stand er kun karaktergivende, hvis der er tale om en jagtbar situation for jagtbart vildt.

En hund, der flere gange tager liggende stand, kan ikke opnå karakteren 4 i dette fag.

Vejledning til faget stand:
Hvis en hund har stand, og skytterne er på plads, og letter fuglen herefter, uden at hunden har vist rejsning, skal fuglen så vidt muligt fældes (og skal i givet fald apporteres). Dommeren vurderer først derefter, om situationen var jagtbar, således at standen er karaktergivende.

C.5. REJSNING

Hunden skal på ordre villigt, selvstændigt og præcist rejse jagtbart vildt, som den har stand for.

En hund der nægter at rejse på ordre, ringer vildtet eller går bagud af standen, kan ikke præmieres på fuldbrugsprøven. Denne årsag til manglende præmiering skal anføres på pointskemaet.

C.6. RO I OPFLUGT/BORTLØB OG SKUD

Hunden skal forholde sig rolig ved vildtets opflugt/bortløb efter en stand/rejsning og ved skud. Hvis hunden knaldapporterer, skal der ske fradrag i karakteren for dette fag, jf. også nedenfor om faget C.9. LYDIGHED OG LETFØRLIGHED.

Ved enhver jagtbar situation, hvor skytterne ikke kan afgive skud, skyder forbi eller afgiver skud i luften, skal der i umiddelbar forlængelse af denne situation med samtidig afgivelse af et skud i luften kastes et stykke fuglevildt, som hunden skal apportere. Dette skal ske hver gang, selv om hunden i tidligere slip har fået fældet fugl. Hunden skal her forholde sig rolig, når fuglen kastes og ved skuddet.

Vejledning til faget ro i opflugt/bortløb og skud:
Kun fasan, agerhøne eller skovsneppe må fældes. Ved andet jagtbart vildt afgives et skud i luften.

I det ovenfor nævnte tilfælde, hvor vildtet trods en jagtbar situation ikke er blevet fældet, er det vigtigt, at føreren har fået kaldt hunden ind og sat eller dækket den af, før der kastes en fugl, og der skydes igen. Men henblik på sådanne tilfælde skal prøvelederen have sørget for, at der kan tages en fasan eller agerhøne i vel optøet stand med i marken.

C.7. APPORTERING

Apportering må først ske, når dommeren har givet tilladelse. Hunden skal sikkert og effektivt finde fældet vildt og bringe det til føreren.

Hunden skal siddende aflevere til førerens hånd.

Vejledning til faget apportering:
Apportering af vildt, som ikke vil lette eller springe, bedømmes positivt. Der skal ved karaktergivningen lægges vægt på, om hundens apportsøg er korrekt, dvs. om den søger for at finde vildtet.

C.8. SEKUNDERING

Enhver sekundering, hvad enten den sker spontant eller med støtte, indgår ved karaktergivningen i faget, dog kun hvis situationen opstår i forbindelse med et normalt slip i marken og ikke ved skabte situationer.

Vejledning til faget sekundering:
Det er uden betydning for karaktergivningen, om hunden, når den sekunderer, står "stramt" eller blot står stille, sidder eller ligger ned.

Spontan sekundering vægtes karaktermæssigt højere end sekundering, der sker med støtte fra føreren. Dommeren bør være opmærksom på, at en hund for at kunne vise sekundering skal afprøves sammen med en hund, der formår at vise en korrekt stand.

C.9. LYDIGHED OG LETFØRLIGHED

I dette fag skal der foretages en samlet vurdering af hundens lydighed og letførlighed i marken.

Hunden skal holde god kontakt til føreren, og den skal være opmærksom på førerens tegn eller signaler og adlyde disse.

Vejledning til faget lydighed og letførlighed:
Der lægges vægt på, at hunden føres uden vedholdende og højlydte kommandoer eller fløjtesignaler. Der skal ske fradrag i karakteren, hvis hunden forsætligt går jagtbart vildt op, eller hvis den knaldapporterer.

Der skal endvidere efter dommerens skøn ske fradrag i karakteren, hvis hunden groft forstyrrer eller stjæler makkerhundens stand.

 

III. PRÆMERING

Se pointskema i pdf... klik her...

 

IV. IKRAFTTRÆDEN

Disse REGLER FOR AFHOLDELSE AF FULDBRUGSPRØVER I DANMARK afløser de pr. 22. maj 2017 gældende regler og træder i kraft den 1. januar 2019.

 

FULDBRUGSPRØVEMESTERSKABET (FUME)

Formålet er i indbyrdes konkurrence at finde den bedste alsidige stående jagthund.

  1. Regelsættet
    Der dømmes efter Fuldbrugsprøvereglerne. Der sker dog ikke afprøvning i rapportering. På FUME tildeles kun vinderplaceringer efter samme principper som i FMR § 11, stk. 3.
  2. Deltagerantallet
    Deltagerantallet er begrænset til max. 12 hunde, der har opnået 1. præmie på årets fuldbrugsprøver. For at prøven gennemføres, skal der dog stille mindst 8 hunde til start.
  3. Udtagelse Udtagelse til FUME sker på årets fuldbrugsprøver efter følgende retningslinjer: • Bedste hund med 1. præmie på hver prøve udtages til FUME.
    - For at nå 12 hunde, udtages yderligere hunde med de højeste pointtal med 1. præmie fra samtlige prøver
    - I tilfælde af pointlighed har yngste hund forret. Hvis hundene er lige gamle, udtages den hund med flest markpoint. Derefter lodtrækning
  4. Placering ved FUME
    Deltagerne placeres i henhold til opnåede point. Afhængig af antal deltagende hunde kan der place- res vindere efter samme principper som nævnt i FMR § 11, stk. 3.
  5. Tilmelding til FUME
    Tilmelding gives til prøvelederen på den fuldbrugsprøve, hvor hunden kvalificerer sig, jfr. ovenstående, umiddelbart efter prøvens afslutning. FUV vil derefter udtage deltagerne til FUME, jf. pkt. 3. Udtagelse.
  6. Gebyr: FUV fastsætter tilmeldingsgebyret for FUME. Gebyret skal være indbetalt til prøvelederen, inden hunden kan starte.

 

V. PRÆMERINGSSKEMA

Se præmeringsskema i pdf... klik her...

 

DOMMER­VEJLEDNING

Vi vil gerne tilstræbe at fuldbrugsprøverne rundt om i landet bliver dømt så ensartet og jagtlig korrekt som muligt. Vi forventer derfor, at du som dommer vil læse dette igennem, inden du skal dømme næste gang.

En fuldbrugsprøve er en JAGTPRØVE og det er derfor vigtig at der hele tiden lægges vægt på helhedsindtrykket. Fordi en hund på et tidspunkt fejler, eller laver noget som ikke er helt korrekt, kan den godt på et senere tidspunkt forbedre sin præstation. På en fuldbrugsprøve ser vi den gode all round hund som præsterer jævnt godt i alle discipliner. Den største fejl en hund kan begå på en fuldbrugsprøve er, at miste sin effektivitet. Gør den det, afsluttes afprøvningen i den disciplin den er ude i, men den fortsætter til de næste discipliner.

Vi bruger hele karakterskalaen 0 til 4. I reglerne er det godt beskrevet hvad hver karakter står for:

Karakteren 4 gives for den præstation, der helt lever op til reglernes krav. Arbejdet har fuld jagtlig værdi.
Karakteren 3 gives for den præstation, som med få mangler lever op til reglernes krav. Arbejdet har god jagtlig værdi og indikerer, at hunden oftest løser opgaven tilfredsstillende.
Karakteren 2 gives for den præstation, som er behæftet med ikke ubetydelige mangler i forhold til reglernes krav. Arbejdet har nogen jagtlig værdi men indikerer, at hunden oftest ikke løser opgaven tilfredsstillende.
Karakteren 1 gives for den meget mangelfulde præstation. Arbejdet indeholder dog så mange elementer fra reglernes krav, at det ikke kan betegnes som helt uden jagtlig værdi.
Karakteren 0 gives for den uantagelige præstation, der på ingen måde opfylder reglernes krav. Hundens arbejde er uden jagtlig værdi.

Streg (­) gives i tilfælde, hvor hunden ikke bliver eller ikke har haft mulighed for at blive afprøvet i et fag. Dette vil kun være tilfældet i fagene MARKARBEJDE og RAPPORTERING, eller hvis hunden på grund af en skade må trækkes fra videre afprøvning. Der skal anføres en bemærkning herom på prøvebeviset.

Ræveslæb: Der udpeges et start/afleveringsområde for hundeføreren. Det er også indenfor dette område at ræven skal afleveres.
Aflevering skal ske til føreres hånd. Lægger hunden ræven ved føreres fødder så denne skal række ud efter den, skal der trækkes point. Lægger hunden ræven indenfor det udpegede startområde, men så fører skal flytte sig for at nå den, gives karakteren 3, 2 eller 1. Hvis hunden ikke henter ræven, forlader ræven, eller smider den udenfor startområdet gives karakteren 0.

Har hunden gået 300 meter på sporet ud til ræven, apporteret denne og bragt den hele vejen tilbage indenfor startområdet, men ikke leverer til føreres hånd, har det arbejde som hunden har vist alligevel en jagtlig værdi og det skal den have en karakter for. Der må gerne bruges halsbånd på ræveslæbet.

APPORTERING VAND & LAND: Hvis hunden ikke finder og apporterer alle 3/4 stykker fugle/ande vildt, eller ødelægger et eller flere emner, skal den alligevel have point for det arbejde den har udført. Men den kan ikke præmieres da alle emner ikke er leveret, eller er så ødelagt at vildtet ikke kan bruges.

En hund der f.eks. ødelægger emne nr. 2, skal have lov at fuldføre sin opgave med den/de næste emner, den skal kun stoppes hvis den ikke længere er effektiv.

Eksempel: En hund henter første emne uden problemer. Nummer 2 kommer også hjem, men hunden er her meget støttet af fører og lyder ikke altid de kommandoer den får. Nummer 3 findes ikke og afprøvning stoppes, da den ikke længere er effektiv.
Hunden har jo hentet to emner så nogen jagtlig værdi har dens præstation, men den er mangelfuld. Derfor skal der gives karakter for det den har gjort, kan være 1, 2 eller 3. I stedet noteres det, at et emne mangler eller er ødelagt, og hunden kan derfor ikke præmieres.

Vi gør desuden opmærksom på, at reglerne omkring afstande ved apportering på vand skal overholdes. Det vil sige; den and der ligger længst væk, SKAL være mellem 50 og 70 meter fra start stedet. Det er prøvleder og dommers ansvar at dette er overholdt. Brug gerne Google Earth eller en afstandsmåler til at udmåle afstanden.

Remarbejde: På en fuldbrugsprøve er det hundens all round præstation der afprøves. Det kan derfor accepteres at sporfastheden ikke er så stor som det normalt forlanges på en 3t/400m, eller at den f.eks. pendler mere på sporet. Det vigtige er at den finder frem til dyret uden tab.

Rapportering: Hvis en hund ikke kan udrede rapporteringssporet efter to omstarter,(lyver eller ikke kan vise fører frem til dyret), SKAL hunden have lov til at fuldføre rapporteringssporet i rem. Finder den her frem til dyret skal den kun gives karakter for remarbejdet og et 0 for rapporterings delen.
Får den, i udredningen af rapporterings sporet i rem et tab, får det betydning for hele karakteren for remarbejde.

Markarbejde: Hvis det ikke er muligt at afgive skud til fugl i forbindelse med en situation, eller ved forbi skud, skal der så vidt det er muligt kastes en fugl i forlængelse af situationen. Det er vigtigt at føreren får kaldt hunden ind, samt sat eller dækket denne af, inden en fugl kastes og der skydes igen. Her skal prøvelederen sørge for at der er et stykke fuglevildt (fasan eller agerhøne) i vel optøet stand, som kan tages med i marken. Man skal ikke tænke på at hunden måske får en chance senere, da det jo ikke altid er tilfældet.

Knæk og bræk FUV udvalget

Scroll to top